Custom Intent – sådan annoncerer du til dine konkurrenters kunder

Sidder du mon og tænker, hvad din nabo mon gør bedre, når din genbo altid spørger ham til råds før dig. Hvorfor er det altid ham frem for dig? Du spørger nok dig selv, hvad gør du forkert eller hvad kan du gøre anderledes?

Eksemplet ovenfor er måske sat lidt på en spids, men de fleste kan nok alligevel relatere til det. Det er faktisk ganske enkelt, du kan nemlig bruge teknikken Custom Intent! Det handler om at definere din egen målgruppe med konkurrenternes URL’er.

Hvordan kan du bruge Custom Intent?

Custom Intent gør det muligt at målrette dine displayannoncer til personer, der har foretaget en bestemt handling og udviser interesse for produkter eller ydelser, der minder om dine. Custom Intent giver dig åbne muligheder for at målrette din annoncering, til alle brugere der har besøgt bestemte websteder eller for nylig har foretaget en søgning på Google, der kan relateres til dig. Der er kun minimale begrænsninger, hvilket gør det muligt at annoncere til alle brugere, som har besøgt dine konkurrenters websteder. Til sammenligning også brugere der for nyligt har foretaget en Google søgning, der involverede søgeord du ønsker at være synligt tilstede på, men hvor brugeren endnu ikke har besøgt din hjemmeside. Her opstår der en mulighed for at ramme de besøgende endnu bredere, og få vist displayannoncer i relation til dine konkurrenters søgeord, som er relevante for dig.

Her bevæger du dig ind på et yderst spændende område, indenfor Display markedsføring der rykker grænserne for hvad der er muligt.

Sådan kommer du igang

Vi har lavet en præcis guide til dig.

Først opretter du en ny annoncegruppe, i Google Ads som en Display kampagne. Du skal her give annoncegruppen et navn, hvorefter du trykker på “Hensigt”

Dernæst tryk på “Ny tilpasset hensigtsmålgruppe”.

Derefter giver du målgruppen et navn og tilføjer dine konkurrenter, dernæst tryk opret.

Her har du mulighed for at udvælge nogle konkurrenter ved at angive deres webadresser (URL’er). Herefter giver Google dig mulighed for at målrette dine annoncer mod besøgende på disse udvalgte websteder.

Til sidst skriver du annoncegruppens bud samt tilføjer annoncer, hvorefter du er i startfasen med at annoncere til dine konkurrenters besøgsbrugere.

Hvad med konkurrenterne?

Dine konkurrenter har samme muligheder som dig og kan derfor også udnytte teknikken til at tiltrække dine kunder. Derfor bliver den allervigtigste faktor at fastholde dine besøgende så længe som muligt og give dem den bedst mulige oplevelse på din hjemmeside.

Så spørger du nok dig selv, hvordan man bare sådan lige skaber den bedste kundeoplevelse?

Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

En vigtig faktor er at skille sig positivt ud fra mængden og gøre dine brugere opmærksomme på, hvorfor det lige netop er dig de vælger.

Vigtigt - før du går i gang!

Inden du leder en masse trafik ind på din hjemmeside, er det yderst vigtigt at din hjemmeside står skarpt og giver det korrekte udtryk for dine besøgende. I værste fald risikerer du at de besøgende vælger dine konkurrenter i stedet for dig.

Vi holder skarpt øje med udviklingen

Hos Lionlab operere vi med Custom Intent i display annoncering. Vi følger udviklingen og holder fokus på nye tiltag fra Google samt opdaterer vi siden jævnligt med nye tendenser i den digitale verden. Hvis du er interesseret i at holde dig opdateret, så følg med på vores blog og Facebook side.

Hvordan har vi hjulpet andre?

Se vores cases og hvordan vi kan hjælpe dig