Opdatering: Google Ads afskaffer Average Position om få dage

Tilbage

Lad os først lige tale om, hvad der foregår og, hvad det helt præcist betyder. Det kan jo nemt være, at det faktisk er meget vigtigt for dig. Så find den bedste kontorstol og læn dig ekstra godt tilbage – så du er helt koncentreret og klar til at finde ud af, hvad Google egentlig har gang i for tiden. 

Google har annonceret, at det ofte brugte og meget populære målesystem average position vil blive fjernet fra Google Ads i slutningen af september. Dette er en af Googles originale Search metrics aka. målesystemer for Google Ads, hvorfor det er en større forandring. 

Hvad er det?

Average position indebærer et målesystem for den gennemsnitlige position på Google. Alt i alt involverer det de forskellige annoncører, som konkurrerer om pladserne gennem en auktion. Efterfølgende bliver du tildelt en annoncerangering, som er baseret på dit bud og din “Quality Score”. Denne annoncerangering bestemmer, hvordan din annonce bliver rangeret i forhold til, alle de betalte søgeresultater på Google. Annoncerangeringen henviser til rækkefølgen af de betalte søgeresultater, og ikke selve placeringen af de betalte søgeresultater. Det betyder, at hvis du opnår topplacering for din annonce på en given auktion, bliver den ikke nødvendigvis vist øverst på SERP. Derfor fortæller average position ikke hele historien med hensyn til, hvor dine annoncer bliver vist. Dette har med garanti skabt stor forvirring blandt virksomheder og ansvarspersoner. 

Vi har længe været klar over, at denne opdatering nok ville komme, men nu har Google sat en fast dato. Datoen er netop fastlagt som værende den 30. september, hvor vi ikke længere kan bruge funktionen. 

Hvad betyder det for mig?

For det første kan det betyde, at dine scripts, rules eller andre forskellige automatiseringer, som kan være afhængige af “average position” skal ændres. Rigtig mange bruger denne strategi, hvorfor det kan have stor betydning for dig. 

For det andet har det betydning for dig, hvis du har indhold, som trækker data fra andre sider. Du kan derfor med fordel ændre indholdet, så du ikke risikerer, at virkningen af koden stopper på grund af den manglende data. 

Derudover kan det have betydning for dig, hvis du har implementeret særlige kolonner, rubrikker eller filtre som bruger metrikken. Dette burde derfor også ændres, da du kan risikerer at koden ikke længere virker. 

Hvorfor er det vigtigt?

Denne afskaffelse kommer i kølvandet af de mange opdateringer, som Google har lanceret gennem tiden. Google har blandt andet foretaget ændringer, som vil erstatte denne ene metrik. 

  • Top impression share 

Fortæller hvor mange visninger du har opnået på en topplacering (over de organiske søgeresultater). Derudover sammenlignes antallet med det estimerede antal visninger, som du var berettiget til at få på den øverste placering. 

  • Absolute top impression share

Fortæller hvor mange visninger du har opnået i den absolut øverste topplacering (allerførste annonce over de organiske søgeresultater) divideret med, det estimerede antal af visninger.

Disse to måleenheder betyder, at du blandt andet ikke længere har mulighed for at kontrollere din position. Derudover fortæller det dig, hvor ofte annoncen fremvises som den første i rækkefølgen. I stedet kan du have indflydelse på, hvor ofte din annonce kommer frem over de organiske resultater. 

Her kan du læse, hvad Google selv siger!

Hvad kan jeg gøre?

Selvom “average position” har givet meget værdifuld data gennem årene, er det heldigvis ikke jordens undergang, at den nu fjernes. Dog er det vigtigt at være forberedt og tilpasse sig ændringerne. Google forsøger konstant at udvikle og tilgodese nye former for automatiseringer inden for digital markedsføring. Det er vigtigt at påpege, at denne nye opdatering ikke er en erstatning, men mere et supplement til digital markedsføring. 

Alle Google Ads konto er forskellig. Har du været glad for at bruge denne indstilling til at optimere dine bud, kan du prøve at kigge på “automated bidding” strategien. 

Vi ved alt om Google Ads og er altid klar til at hjælpe dig med dine projekter. Vi kan hjælpe dig med at forstå disse ændringer, holde dig opdateret og udvikle nye strategier, som giver dine annoncer vind i sejlet. Vi arbejder altid på at finde de bedste løsninger, som giver mest mening for vores kunder.


  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.