Via Biler
Via Biler er et landsdækkende autohus, der siden 1980 har hjulpet de danske billister godt på landevejene. Hos Via Biler har de specialiseret sig i at sælge og servicere en lang række af de mest populære bilmærker – men for dem handler det om meget mere end bare biler. Det handler om mennesker, og om at yde en service i verdensklasse, som får kunderne til at vende tilbage igen og igen og igen.
I første omgang kontaktede Via Biler os med et ønske om et detaljeret undervisningsforløb, som skulle lære Via Bilers ansatte om mulighederne ved digital markedsføring – vores spidskompetence! Her fik de ansatte et indblik i annonceringsredskabet Google Ads, analyseværktøjet Google Analytics, søgemaskineoptimering og vigtigheden ved en attraktiv organisk placering, samt en udførlig gennemgang af markedsføring på de sociale medier.
Efter vores undervisningsforløb med Via Biler, blev vi enige om at give dem en hånd med deres markedsføring. I samarbejde med Via Biler udviklede vi en digital marketingstrategi, som tog udgangspunkt i Via Bilers ønske om en forbedret organisk placering på søgemaskinerne. Efter en detaljeret søgeordsanalyse, påbegyndte vi udviklingen af tekstindhold til diverse undersider, som for eksempel ”brugte biler”, ”Volvo”, ”autoriseret værksted”. Udover at skabe tekstindhold som afspejler relevante søgeord, bestod vores on-page SEO-strategi også af at optimere hastigheden og brugeroplevelsen på Via Bilers hjemmeside. Foruden vores SEO-tiltag har vi også iværksat en omfangsrig Google annonceringskampagne, med henblik på at forøge trafikken til Via Bilers undersider gennem søgeannoncer rettet mod relevante søgeord. Her har vores fokus primært ligget på long-tail søgeord som “varebiler til salg” og “Toyota service priser”, da de ofte er billigere og har færre konkurrenter, og det har været for dyrt at købe sig ind på søgeord som “brugte biler”.
Den primære udfordring vi er blev mødt af i vores arbejde med Via Biler, er at opnå de attraktive first page placeringer. Bilmarkedet er ekstremt konkurrencepræget, da der er mange udbydere, og det har blandt andet udfordret vores SEO-initiativer. Specielt i brugtbilsmarkedet er der mange om budet, grundet blandt andet customer-to-customer (C2C) platforme som DBA og Facebook Marketplace. Derudover er det de færreste som vælger at impulskøbe en ny eller brugt bil, hvilket betyder at man skal lægge flere kræfter og ressourcer i at kultivere et salg.
Vi er stolte over at arbejde med Via Biler, og stolte over de overvældende resultater vi har skabt sammen med dem. Som et resultat af vores samarbejde, kan Via Biler nu prale af en first page organisk placering på konkurrenceprægede, og omfattende, søgeord som ”autoriseret værksted”, ”Toyota”, “brugte biler”, ”Suzuki”, ”firmabiler”, og ”hybridbiler”. Det vil sige, at når du søger på ”Toyota” i Danmark, dukker Via Bilers Toyota-relevante undersider op som anden og tredje resultat. Vildt, ikke? Og det er altså et søgeord som har en månedlig volumen på 49.500. Derudover er trafikken til deres landingsside ”privatleasing” steget markant med 187%.
Hos Lionlab repræsenterer vi alle vores kunder med stor stolthed. Uanset virksomhedens budget, faglige område, og størrelse, bestræber vi os på at skabe de bedste resultater for vores kunder. Et samarbejde med os er baseret på tillid og respekt, hvor resultaterne taler for sig selv. Ønsker du også at øge din organiske synlighed? Udfyld dine kontaktoplysninger og lad os hjælpe din virksomhed med at skabe de rette resultater!
Stigning på trafik til landingsside “privatleasing”
på konkurrenceprægede, og omfattende, søgeord som ”autoriseret værksted”, ”Toyota”, ”Suzuki”, ”firmabiler”, ”hybridbiler”