Hvorfor er content marketing mere relevant end nogensinde?

De sidste par indlæg her på bloggen har dækket Apple-opdateringen iOS 14 og udfasningen af tredjepartscookies i Chrome-browseren. I det her blogindlæg vil vi gerne gøre dig lidt klogere på den rolle content marketing spiller, i en tid hvor fokus på privatliv og brugerdata komplicerer annonceringsmulighederne på Facebook og Google.

Hvad er content marketing?

”Content” bliver ofte brugt som et idealistisk buzzword i den digitale marketingverden. Begrebet content marketing bliver kastet rundt som bolde i en tombola, men hvad dækker det egentlig over?

Content marketing handler i bund og grund om at engagere sine kunder gennem relevant og værdifuldt indhold, som netop din målgruppe har lyst til at interagere med. Pointen med content marketing er at opbygge loyalitet, tillid og tiltro til dine kunder, så de er mere villige til at handle med dig. Content marketing har mange ansigter, og kan blandt andet realiseres som lærerigt, visuelt materiale om din virksomhed på dine SoMe kanaler, eller som det blogindlæg du læser nu.

Hvorfor er content marketing mere relevant end nogensinde?

Et forøget fokus på forbrugernes datasikkerhed har de seneste par år har skabt udfordringer for techgiganterne Facebook og Google. De lever af at tilbyde specifik viden om dine kunder. International lovgivning og et større pres på Apple, Facebook og Googles behandling af brugerdata har gjort det sværere for annoncører at måle forbrugeradfærd og målrette annoncer efter individuelle brugerdata. Det betyder, at virksomheder ikke længere kan få lige så meget indsigt i deres kunders ønsker, interesser og online ageren som før. Og netop dérfor er content marketing mere relevant end nogensinde.

Ved at skabe autentisk og lærerigt indhold som ikke forsøger at overtale eller oversælge, kan din virksomhed opbygge loyalitet og tillid blandt dine kunder. Det vil i sidste ende resultere i konverteringer og leads. Alt sammen uden at være afhængig af upræcise brugerdata og spekulationer. Derfor bør content marketing være en del af din virksomheds langsigtede marketingstrategi!

Hos Lionlab er vi eksperter i digital markedsføring, og vi står altid klar til at hjælpe dig i mål med din virksomheds projekter. Vi arbejder altid på at finde de bedste løsninger, som giver mest mening for vores kunder!

Velkommen ombord!

Hvordan har vi hjulpet andre?

Se vores cases og hvordan vi kan hjælpe dig