Sådan laver du en søgeordsanalyse trin for trin: værktøjer, søgeintention, prioritering og hvordan du omsætter ordene til sider, der rangerer.
Af Kristoffer Ankerstjerne Lybecker, Lionlab · Opdateret oktober 2026
Kort svar: En søgeordsanalyse er en kortlægning af de ord og spørgsmål, dine kunder skriver i Google, når de leder efter det, du sælger. Den viser, hvor mange der søger, hvor svært det er at rangere, og hvilke sider du skal lave. Det er fundamentet for både SEO og Google Ads.
Fordi det er surt at ligge nummer ét på et ord, ingen søger på. Mange virksomheder skriver om det, de selv synes er spændende, med de ord, de selv bruger internt. Kunderne søger ofte på noget helt andet. Søgeordsanalysen oversætter dit fagsprog til kundesprog.
Skriv alle de ord og spørgsmål ned, som kunderne bruger, når de ringer eller skriver. Spørg dine sælgere og din kundeservice. De hører kundernes egne ord hver eneste dag.
Hvad vil folk, når de søger? Der er groft sagt tre typer:
Din side skal matche intentionen. En salgsside rangerer sjældent på et vidensspørgsmål og omvendt.
Gå efter ord, hvor der er reel søgning, realistisk konkurrence og tæt kobling til det, du sælger. Et ord med 200 søgninger, der fører til køb, er ofte mere værd end et med 5.000, der bare leder efter gratis viden.
Saml ord, der betyder det samme, i grupper. Én gruppe = én side. Ellers ender dine egne sider med at konkurrere mod hinanden.
Sæt hver gruppe på en eksisterende eller ny side, og skriv titel, overskrift og indhold, så det svarer bedre end dem, der ligger øverst i dag.
Folk skriver længere og mere naturlige spørgsmål til ChatGPT og Googles AI-oversigt. Derfor er det en god idé også at kortlægge de spørgsmål, kunderne stiller, ikke kun de korte søgeord. Læs mere om AI SEO.
Lav en grundig én gang og opdater den mindst én gang om året, eller når du lancerer nye produkter.
Det er et estimat af, hvor svært det er at komme i top 10 på et søgeord, typisk baseret på hvor stærke de sider er, der allerede ligger der.
Vi laver søgeordsanalyser i Semrush og Search Console og omsætter dem til en konkret plan. Læs om vores SEO-ydelser, eller få en gratis analyse.