Optimer din hjemmeside til den næste generation af søgeteknologi 2020
Nu hvor du har bevæget dig ind på bloggen, må det betyde, at du hopper og danser efter at blive klogere. Vi tror, at Voice Search er kommet for at blive. Tænk bare hvor rart det er, når man ikke behøver at række ud efter fjernbetjeningen, som igen har gemt sig i sofahynderne. Eller måske din smartphone har skjult sig i jakkelommen, hvor den selv kan give sig til kende, når du spørger den om det. Voice Search handler nemlig om mange facetter i vores hverdag, men det har essentiel betydning for den digitale verden. Heldigvis kan du blive meget klogere her, hvor du allerede befinder dig. Du får nemlig serveret knivskarpe eksempler og strategier, så du kan være på forkanten i kampen om Voice Search 2020.
I dag er Voice Search aka. stemmesøgning mere populært end nogensinde, hvilket i høj grad kan påvirke din hjemmeside. Derfor er det vigtigt at optimere din hjemmeside, og forberede dig på den nærmeste fremtid, med Voice Search SEO. Her i oplægget vil vi komme omkring disse punkter:
- Hvordan du optimerer din hjemmeside til SEO Voice Search
- Forskellen på tekstbaseret- og voice SEO
- Hvorfor det er vigtigt, at du er klar til voice search
Hvad er Voice Search?
I gennemsnittet siger du omkring 150 ord i minuttet, og taster kun omkring 40 ord i minuttet på et computertastatur. Så kan du spørge dig selv, hvorfor du har større tilbøjelighed til at bruge computertastaturet frem for at tale. Er det bare rutinemæssig automatik? Er det på grund af facade? Eller er det af rent visuelle grunde?
Lige meget begrundelsen for svaret, så er disse grunde ikke helt så vigtige, som de har været før. Voice Search aka. stemmesøgning giver alle brugere mulighed for, at søge på internettet ved, at bruge deres stemme i stedet for, at skrive deres forespørgsler i et søgefelt. Dette er netop fordi, man i dag både har Google Home, Alexa eller Cortana i de danske hjem. Der er også mange andre former for smart højtalere, som er designet til at lytte til stemmer med Voice Search. Desuden er der indbygget voice search, i de fleste mobile enheder, såsom Siri eller Google search osv. Disse funktioner har brugerne taget til sig, hvor de i dag bruger funktionen, til næsten alle handlinger.
Hvad er forskellen på stemmesøgning og tekstsøgning?
Forskellen er faktisk meget simpel. Den tekstbaserede søgning er fokuseret på søgeord, som er koncentreret omkring søgeordstæthed. Dette skaber ofte en situation, hvor de skrevne SEO tekster kan fremstå uregelmæssige, som adskiller sig fra generelt tekstbaseret indhold. Dette skyldes, at SEO teksten er bygget op omkring brugernes søgning. For eksempel kan det være i forbindelse med et weekendophold, hvor brugeren vil søge på vejret i Aarhus. Her vil brugeren sandsynligvis søge på “vejret Aarhus”. Derefter vil Google lave en liste af links, som brugeren kan klikke på. Herefter vil brugeren se listen af links, samt klikke på et af dem.
Hvordan bruger jeg Voice Search i marketing?
Det er meget populært at bruge voice search til at finde vejrrapporter, kørevejledning eller opskrifter, hvorfor det har stor relevans i forhold til marketing. Når brugeren i stedet bruger Voice Search, ville det sandsynligvis lyde sådan:
“Hey Siri, hvordan er vejret i Aarhus i weekenden?”
Brugeren kan også spørge mere specifikt, i forhold til marketing og SEO: “Hey Siri, hvor kan man få den bedste burger i Aarhus”? Herefter vil Siri kunne svare, på baggrund af brugeranbefalinger, og give en lokation på stedet.
Her kan marketingseksperten have fokus 3 meget vigtige ting, som kan gøre stemmesøgninger yderst brugbare:
- Brugeren ønsker et definitivt svar på sin stemmesøgning, hvorimod en skriftlig søgning giver en liste over resultater. Derfor er det altafgørende at være placeret som nummer 1, da brugeren kun ønsker et specifikt svar. Dette kan betyde at alle burgerrestauranter, der er placeret nummer 2, nærmest bliver ligegyldige for brugeren gennem Voice Search.
- Selve Voice Search søgningen er struktureret ud fra et spørgsmål, produceret i en naturlig taleform og en længere tekst, til forskel fra en tekstsøgning. En tekstbaseret søgning kunne lyde “Bedste burger Aarhus”, til forskel fra det ovenstående voice search eksempel.
- Formuleringen af en stemmesøgning har en stor betydning, og kan gøre en enorm forskel, i forhold til resultaterne. Dette betyder at, semantisk søgning og search intent bliver endnu vigtigere, efterhånden som AI og søgealgoritmer er i udvikling.
Hvor mange bruger Voice Search?
Antallet er i markant stigning, hvor undersøgelser forudsiger, at 50% af alle søgninger vil blive foretaget gennem stemmesøgning i 2020. Dette er markante forandringer på markedet, hvorfor det er yderst relevant at optimere din hjemmeside til stemmesøgning. Dette fremhæver, hvordan brugere i højere grad har tendens til, at tale i et spørgende sprog. Vi vil vise dig hvordan!
Hvorfor skal jeg bruge Voice Search?
Det er meget simpelt, hvor den bedste forklaring ligger i ordet multitasking. Ifølge Google bruger hele 38% voice search, når de ser TV, hvor 23% bruger det, når de laver mad. Derudover er der mange brugere, som bruger voice search, når de går, cykler eller kører i bil. Den estimerede værdi af Voice Search er enorm, hvorfor du med fordel kan få den største bid af flødekagen.
Voice Search overhaler Tekst Search
Efter vores overbevisning er stemmesøgning kommet for at blive. De forskellige smart enheder bliver hele tiden udviklet og trænger sig længere ind på markedet. Smart produkterne er et must-have for alle slags forbrugere, og teknologien bag er kun et springbræt til noget endnu større.
De fleste Smart TV har allerede mulighed for at kunne kobles til de digitale assistenter. Derudover er Siri også på vej til at blive endnu bedre, for hver dag der går. Alle fremtidens teknologier og AI funktioner har stadig potentiale til at vokse kolossal. Disse teknologier udvikles ikke kun med formålet om et nemmere liv, men også med hensigten om at kunne finde hurtigere svar på vores behov.
Hvordan kan jeg bruge Voice Search på min hjemmeside?
[Strategi #1] Spørgsmål og svar
Når brugerne anvender spørgsmål i deres søgning, er det altafgørende at inkludere disse spørgsmål i vores indhold på hjemmesiden. Det er vigtigt, at indholdet kan besvare spørgsmålene konkret og let forståeligt. Derfor er det relevant at undersøge, hvilke spørgsmål din målgruppe kunne spørge. Spørgsmålene kan derefter implementeres i dit indhold, som du med fordel kan bruge som overskrifter - se bare på dette oplæg!
Jo mere præcist du kan inkludere spørgsmålene med besvarelserne, jo mere relevant er du, i forhold til positionen på Google.
[Strategi #2] Mobiloptimering
Stemmesøgning på mobilenheder er især i vækst med hurtig hast. Det er helt afgørende, at dit websted er optimeret til denne form. Hvis din hjemmeside lider af dårlig formatering eller langsom loading, vil din bounce rate ligge meget lavt i Googles betragtninger. Google vil nemlig straffe dit websted, for værende i dårlig kvalitet og derfor placerer dig lavere på ranglisten.
Det kan være meget relevant at implementerer AMP aka. accelerated mobile pages) så hurtigt som muligt. Dette kan forøge din trafik gennem mobile enheder.
[Strategi #3] Tekst versus tale og skematisk struktur
Det fleste mennesker taler mindre formelt til forskel fra, hvordan de skriver. Vi er nemlig langt mere flydende og naturlige i vores talende sprog. Derfor burde din skrivestil og, dine søgeord reflektere begge dele i dit indhold. Dette vil forøge dine muligheder for, at du bliver placeret bedre, i forhold til brugerens stemmesøgning.
Derudover kan du bruge skematiske mark-ups, som giver søgemaskinerne mulighed for at opsnuse mere information om dit websted, især gennem stemmesøgning.
[Strategi #4] Verificer dine informationer
Du skal være sikker på, at dine informationer omkring din virksomhed er let tilgængeligt på din hjemmeside. Dette indebærer lokation, åbningstider, kontakt information, ydelser og meget mere. Dette kan indeholde alle de informationer, som dine brugere potentielt kunne spørge om. Jo mere information du har tilgængeligt for brugerne, jo nemmere kan de finde dig.
Her er det relevant, at du er til stede i Googles Business listing, så du er placeret i Google Maps. Dette er især vigtigt, når vi taler om stemmesøgning, så du kan markerer dig på kortet.
[Strategi #5] Featured Snippets
Googles voice search teknologi (Google Home og Google Assistant) læser de forskellige snippets og positioner i forhold til stemmesøgninger. Derfor er det vigtigt at være optimeret, så du kan være til stede for alle brugere, som kan være involveret i sin SEO strategi.
Her kan der siges at være nogle tendenser, som kan tages i betragtning. I dag bruges flere featured snippets, som kan besvare et spørgsmål. Dette kan foreksempelt være i punktopstilling, som ofte fremstår klare og kortfattede. Det er vigtigt at undlade kludrede eller usammenhængende ord, for i stedet at bruge lige-til og kortfattede ord.
[Strategi #6] Semantic Search - LSI søgeord
Som du også har set i de tidligere eksempler, er det vigtigt at have fokus semantisk søgning i forhold til AI, da det bliver mere og mere vigtigt. Her kan du kigge på dit indhold, hvor du hele tiden skal have brugerens søgning og intention i tankerne. Desuden er det vigtigt, at du har fokus på søge-intentionen på det ideelle marked, som er potentielt for nye brugere. Dette betyder, at du skal undersøge, hvad din målgruppe ønsker at få ud af deres stemmesøgning og resultat, og derigennem sikre at dit indhold imødekommer brugernes behov.